Seniorklubben

 

SENIORGOLF: Sjovt, Spændende, Socialt

 Golf Turnering hul1

Seniorklubben er en meget social og hyggelig “klub i klubben”. Det er en utrolig aktiv klub, hvor alle hurtigt kommer til at kende hinanden. Der jokes og omgangstonen er meget uhøjtidelig. De seneste år har der været mellem 75 og 100 deltagere i hver eneste match.

 

For at deltage i seniormatcherne skal man have bagmærke og være fyldt 50 år inden udgangen af 2017....
Hvis en deltager opfylder alderskriteriet, kan ægtefælle/samlever deltage UANSET ALDER.

 

Vi spiller hver mandag, og man kan spille på hvilket som helst tidspunkt af dagen, men Seniorklubben har reserveret tiderne mellem kl. 15.00 og 17.00. Vil du benytte disse reserverede starttider, skal du bede Sekretariatet registrere dig som deltager i Seniormatcherne, hvorefter du kan booke tiderne via Golfbox.

 

Matcherne spilles som Stableford over 10 huller (Hul 1 til 10). Hvis man gerne vil kan man selvfølgelig spille 18 huller, men det er scoren på de første 10 der er tællende. Der spilles i 2 rækker: A-rækken er handicap 0-22,0 og B-rækken 22,1 og derover. Der er ingen øvre begrænsning. Alle med bagmærke kan være med!

 

Seniorklubben - afslutningMatcherne starter den første mandag i april, hvis banen er klar, og derefter spilles der hver mandag i hele sæsonen undtagen på helligdage (f.eks. påske og pinse). Den første mandag i måneden er der super hyggelig fællesspisning med Præmieuddeling for den foregående måneds matcher. Afslutningsmiddagen er den første mandag i oktober, hvor vi traditionen tro guffer flæskesteg og ris á la mande med dertil hørende mandelgaver.


Tilmelding og betaling til spisningen foregår fremover via Golfbox.

Det sparer os for mange timers pengeindkradsning og afregningsbøvl, med sidste øjebliks til- og afmelding/udeblivelse.
Proceduren er:
Log ind på Golfbox, gå ind under "Klubturneringer", find Seniorspisning og dato, klik på den, tilmeld jer og betal. Enkelt og effektivt.
Der kan betales med Dankort/Visa-Dankort eller Mobilepay.
Tilmelding og betaling kan også ske gennem Sekretariatet

Der betales IKKE kontingent til Seniorklubben, kun match-fee på 20,- kr. pr. gang. Dette betales inden man går ud. Går man ud inden kl. 15.00 lægges match-fee i kassen i Sekretariatet, hvor man også skriver sig på deltagerlisten. Efter kl. 15.00 foregår det normalt i restauranten.

 

Overskuddet i Seniorklubben går ubeskåret til Juniorarbejdet, og de seneste år har tilskuddet været mellem 7.000 og 10.000 kr.

 

Grundlovsdag den 5. juni bliver der arrangeret en tur til Passebækgård: “Tove Sørensen Memorial”. En 9 hullers match med efterfølgende frokost og flotte præmier. Her er juniorerne inviteret med, og der spilles med 3 seniorer og 1 junior i hver bold. Det er altid sjovt og hyggeligt og turen bliver overtegnet i løbet af et par dage.

 

Velkommen til et sjovt og spændende fællesskab.

 

Og husk: Aktive golfspillere lever i gennemsnit 5 år længere

 

 

Bedste hilsener fra formanden

 

 

Klaus Føge   -    Telefon: 40 15 21 13    -   Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Hornbæk Golfklub  Følg os på facebook HGK   

       

Bøtterupvej 2 C
Havreholm
3100 Hornbæk

Tlf.nr. 49 75 95 70

Email:Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sekretariat:

49 75 95 70

 

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Se information

Træner:

20 82 74 53

 

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Se information

Restaurant:

32 13 33 13

 

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Se information

Shoppen:

49 75 95 72

 

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Shop

 

 

 

 

 

 

 

Copyright © 2013 Hornbæk Golfklub. All Rights reserved.